Spar penge og køb en varmepumpe hos Vagn O. Electric i Kolding

Bor du i nærheden af Kolding, og vil du gerne spare lidt penge? Varmer du dit hus op med el-varme, naturgas eller oliefyr? Så kan du både spare penge og være miljøvenlig ved at anskaffe dig en varmepumpe i stedet. Hos Vagn O. Electric i Kolding kan du købe din nye varmepumpe, og så er det slut med at spilde unødvendige penge på varmen. Ved at skifte til en varmepumpe kan du nemlig spare op til 58 % på din årlige varmeregning. Det giver en tilbagebetalingstid inden for 5 til 8 år, men derefter er det rent overskud for dig. Du kan vælge imellem to typer varmepumpe.

 

Væske/vand

Den første mulighed er væske/vand, som også kaldes jordvarmeanlæg. Denne type henter sin energi fra varmen i jorden. Der bliver lagt jordslanger ud, som kobles til din varmepumpe. Disse slanger skal nedgraves i en dybde på mindst 90 cm.

Det er vigtigt at have de rette jordbundsforhold, hvis du vil have denne type varmepumpe. Ofte vil billige anlæg være dyrere i længden, da de måske ikke er dimensioneret korrekt, eller de sparer på længden af slangerne, der skal i jorden. Så giver det ofte en dårlig drift, og derfor bliver det hurtigt dyrt.  

 

Luft/vand

Vil du undgå at skulle grave en masse op, kan du vælge luft/vand-udgaven. Her er det luften omkring udedelen på varmepumpen, der omsættes til varmt vand, som kan bruges i dine radiatorer og vandhaner. Udedelen af pumpen sidder ofte lige uden for bygningen for at begrænse rørtrækket.

 

Få rådgivning af din lokale elektriker i Kolding

Hos Vagn O. Electric har vi mange års erfaring med installering af varmepumper i Kolding og omegn, og vi kan derfor rådgive dig om, hvad der bedst passer til dig og dit behov.

Så bor du ved Kolding, og er du interesseret i et billigt, energibesparende og miljøvenligt alternativ til dit eksisterende varmeanlæg, skal du kontakte Vagn O. Electric. Så kan vi sammen finde frem til den løsning, der passer bedst til dig.