Modetøj til alle kropstyper på Samsø

Butik Rikke har samlet de bedste tøjmærker til kvinder på Samsø. Herfra sælger hun tøj fra sin butik og på sin webshop af samme navn. Det drejer sig blandt andet om populære mærker som B. Young, Ofelia og Kaffe, og så har hun desuden et godt udvalg af DNY- og Ze Ze-tøj.  

Mange modetøjsbutikker vælger ét koncept, som de så kører til fulde fra start til slut, når de åbner deres forretning; enten sælger de tøj i størrelserne 34-44, med få styles i de store størrelser, ellers sælger de plussize-tøj i størrelserne 42-56, hvor tøjet mest af alt ligner poser med print og langt fra er flatterende for den kurvede kvindekrop. Det er ikke tilfældet hos Butik Rikke, som har gjort plads til tøj i alle størrelser i sit sortiment. For at sikre, at der findes noget til enhver smag, har hun tilmed sørget for at have flere populære mærker – både til de små størrelser og til de store.

En favorit blandt favoritterne

Det er umuligt at vælge et favoritbrand i sortimentet, da hvert brand har styles med unikke snit, farver og detaljer. Skal man alligevel vælge bare ét mærke, kunne valget meget vel falde på Ze Ze, som med indehaverens egne ord har en “pragmatisk tilgang til mode”. Det ligger i en prisklasse, hvor alle kan være med, og kollektionerne byder både på afdæmpede og neutrale klassikere og de mere prangende og farvestrålende styles.

Skulle man vælge et mærke blandt udvalget af tøj til de kurvede kvinder, så kunne det f.eks. være det forholdsvist nye brand Zoey, som bekræfter, at tøj til store piger sagtens kan være feminint, flot og moderne. Bedst af alt klarer de at fremhæve kurverne de helt rigtige steder og pynter deres styles med nogle klassiske print og velvalgte snit, så man får lyst til at vise sig frem og ikke gemme sig væk.

Du kan besøge Butik Rikke på Samsø, men du kan også besøge hendes webshop af samme navn på nettet, hvor du finder de mange flotte styles, sko og accessories, som hun også har i butikken.