Gode råd til dig der ønsker at starte en møntsamling

Har du opfanget en interesse for møntsamling? Så har vi gode tips til dig. Vi har nemlig allieret os med en erfaren mønthandler, der har styr på mønterne, så du kan få den bedste start på din samling.

For mange samlere kommer en stor del af værdien for en mønt igennem dens historie, derfor anbefales det at du registrerer det når du køber en mønt. Dette hjælper fremtidige købere med at kunne følge med i møntens historie, og giver et billede af møntens rejse fra ejer til ejer. Jo bedre historie en mønt har, jo mere er den værd i et eventuelt køb i fremtiden. For at gøre dette kan du spørge sælgeren om deres navn, bosted samt købsåret. Eller du kan høre om mønten i forvejen har en særlig historie.

Når du så har købt en ny mønt, så er det vigtigt at du aldrig tager på møntens flader med fingrene da dette hurtigt vil resultere i at der kommer aftryk på mønten der ikke kan fjernes igen, og mønten er derfor mindre værd nu. Derudover må du heller ikke pudse dine mønter da dette også nedsætter værdien af mønten eller gør den helt uinteressant for mange samlere.
Det samme lader sig også gælde for rensning af mønter, mange rensemidler vil bare ødelægge mønten og gøre den værdiløs. Hvis det er absolut nødvendigt at rense en mønt, anbefaler vi kraftigt at det kun bliver gjort med kvalificeret vejledning.

Når du skal opbevare dine mønter skal de altid holdes adskilte. Et stykke stof på en bakke eller i skuffe, samt i papirsposer er ofte anvendte metoder der sørger for at holde mønterne adskilte uden at de rasler sammen.
En anden meget anvendt metode er at opbevare dine mønter i såkaldte Hartbergere, der gør at man let kan se sine mønter fra begge sider uden egentlig berøring af mønterne. Det skal dog siges at Hartbergerne kan være en lidt dyr investering.

Hvilke mønter er så værd at samle på? Ofte er det kun de meget sjældne mønter der har nogen egentlig værdi. Så ødelagte, misformede eller gennemborede mønter vil derfor næsten aldrig være værd at samle på. Der findes dog nogle samlere der samler ind af denne slags mønter, det er dog stadig ikke noget der normalt vil give nogen særlig høj pris.