Få sus i maven med træklatring på Blå Mandag ved Odense

Vil du bevise dit mod overfor dine klassekammerater? Eller vil du bare gerne have et sus i maven og opleve noget ud over det sædvanlige? Så skal du og dine venner tage på Blå Mandag i Gorilla Park ved Odense. Her får I lov til at klatre i trætoppene i op til 20 meters højde. Men bare rolig; vores baner stiger i sværhedsgrad, og den første starter med at være 1 meter høj, så du kan nå at vænne dig til højden. Vores 7 baner strækker sig over 2 km, så der er nok sjov til alle – selv de ekstra aktive.

For at det ikke skal være helt nemt, har vi lagt forhindringer rundt på banerne. I skal f.eks. igennem svævebaner, tarzansving, base jumps, snowboards og meget mere.  

 

Garanti for høj sikkerhed

I behøver ingen klatreerfaring, for vi vejleder jer i både banerne og sikkerhedsudstyret. Vi bruger sikkerheds- og klatreudstyr, der sikrer, at intet kan gå galt. Det såkaldte “SSB fall stop” sørger for, at man ikke kan falde ned fra banerne, og man kan på intet tidspunkt komme til at løsne sig fra sikkerhedslinerne.

 

Kaffe til forældrene

Hvis du som forælder er med på turen, sørger vi naturligvis for, at der er kaffe på kanden til dig. Får du lyst til en gåtur, er der også rig mulighed for det i de skønne omgivelser. F.eks. grænser Øhavsstien helt op til parken.

 

4 timers klatring

I 2018 holder vi Blå Mandag på datoerne 23/4, 30/4, 7/5, 14/5 og 22/5.

Prisen er 265 kr. pr. person, der klatrer. Prisen inkluderer en sandwich og kildevand (50 cl), så I behøver ikke bekymre jer om madpakken. I får 4 timers klatring for prisen – inklusiv 30 minutters instruktion og leje af udstyr. Hvis I har lyst til endnu mere action og sjov, kan I booke 30 minutters Segway Safari oveni eller prøve bueskydning eller orienteringsløb. I kan også for 50 kr. pr. person tilkøbe vores Gorilla Big Swing, hvis I har lyst til endnu mere sjov og gys.

Vi ligger kun 30 minutters kørsel fra Odense og 15 minutter fra Svendborg, så hvis jeres dag skal fortsætte inde i Odense eller Svendborg, er det oplagt at tage til Gorilla Park først. Så book på mail info@gorillapark.dk og hold en spændingsfyldt Blå Mandag ved Odense.