Ergonomisk vejledning

Forebyg arbejdsskaber med ergonomisk vejledning

 

I både stillesiddende jobs i kontormiljøet og i mere fysisk hårdt arbejde på lager, i produktion eller i chaufførbranchen er arbejdsskader som konsekvens af dårlig ergonomi hyppigt forekommende. Generne kan være hovedpine, “musearm”, ondt i skuldrene og koncentrationsbesvær i det statiske og ensformige arbejde på kontoret, mens det fysisk hårde arbejde i fysisk krævende jobs slider på muskler, knogler og led. Det er dermed vigtigt at prioritere god ergonomi på arbejdspladsen for virksomheden, da konsekvensen ellers kan være dårlig trivsel, mindre arbejdsglæde, lavere effektivitet og højere sygefravær.

Derfor tilbyder vi hos Sundhedspartnerdk ergonomisk vejledning på arbejdspladsen, som kan være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge nedslidning.

 

Personlig vejledning

Ergonomisk vejledning fra Sundhedspartnerdk tager udgangspunkt i evidensbaserede råd, men vi sørger samtidigt for, at vejledningen er i øjenhøjde med den enkelte medarbejder, og at den tilpasses virksomheden. Vores ergonomiske vejledere har faglige baggrunde som ergoterapeuter, fysioterapeuter, fysiurgiske behandlere eller kandidater i idræt. I er altså sikre på at få højtuddannet vejledning.

Der gives vejledning med udgangspunkt i virksomhedens inventar. Det er derfor ikke vores opgave at rådgive og vejlede om anskaffelse af nyt inventar, med mindre dette er udtrykkeligt aftalt med virksomhedens ledelse. Hvis I ønsker vejledning i nyt inventar, kan det dog også tilbydes.  

 

Tilpasning af ergonomisk vejledning ift. den konkrete arbejdsplads

Alt efter hvilken type arbejdsplads, der er tale om, så tilpasses vores vejledning i forhold til denne. Det betyder, at man i kontorarbejde vejledes i indstilling af skærm/bord/stol i forhold til siddende og stående arbejde. Ved arbejde i fysiske jobs som på lager, i produktion, transport osv. vejledes i den korrekte måde at løfte, trække og skubbe på.

I alle tilfælde er vejledningen individuel, hvor man bl.a. instrueres i muskelpumpeøvelser og strækøvelser, der kan forebygge muskelømhed, smerter og hovedpine. Sundhedspartnerdk tilbyder også en eksklusiv adgang til et videobibliotek med stræk- og muskel-/venepumpeøvelser, træningsøvelser med elastik og på fitnessbolde og “kontormassage”.

 

Besøg Sundhedspartnerdk for mere information

Hvis du ønsker at have fokus på et sundt ergonomisk arbejdsmiljø og i forlængelse heraf skabe større arbejdsglæde og bedre produktivitet, så besøg vores hjemmeside. Vi er altid klar til at komme med kompetent vejledning fra vores højtuddannede medarbejdere.