75 år med Sika møbler

Sika møbler – siden 1942

1942 var året, hvor produktionen af Sika møbler tog sin begyndelse, da Ankjær Andersen grundlagde sin virksomhed i Mossø tæt ved Skanderborg. Dengang indbefattede produktudvalget bl.a. lampeskærme og kurve, og produktionen baserede sig på råvarer, der var let tilgængelige – det gjaldt f.eks. halm, som kunne findes på markerne efter høsten, og siv, der blev plukket i søerne.

I løbet af 1950’erne blev produktudvalget hos Sika møbler udvidet til også at indbefatte kurvemøbler, og i 60’erne tog det yderligere fart for virksomheden, der kunne beskæftige flere ansatte samt eksportere til Europa.
Efterfølgende – i 1970’erne – blev der åbnet op for anvendelsen af nye materialer i produktionen af Sika møbler. Et nyt materiale, der senere skulle få stor betydning for virksomhedens produktion, var rattan. Inspirationen til anvendelsen af rattan kom fra Andkjær Andersens rejse til fjernøsten i 1972. Ved sin hjemkomst havde Andkjær købt et stykke jord i Malaysia, hvor han etablerede en fabrik, som skulle fremstille møbler i rattan.

I de følgende årtier oplevede Sika møbler både op- og nedture. Kendetegnende for virksomheden har dog været et fokus på produktudvikling, samt på inddragelse af nye materialer i produktionen. På den måde har Sika-Design kunnet leve op til tidens trends og tendenser, og virksomheden har overlevet helt frem til i dag, hvor 2. og 3. generation efter grundlægger Ankjær Andersen står i spidsen for Sika-Design.

Den dag i dag er produktudvalget fortsat centreret omkring siv- og kurvemøbler, og rattan er et populært materiale, når Sika møbler fremstilles. Virksomheden eksporterer til hele verden, og med et bredt udvalg af møbler til både hus og have, er der hos Sika-Design meget at vælge imellem.
Det samme gør sig gældende hos Manilla-Huset i Århus, hvor du – ud over Sika møbler – finder et bredt udvalg af møbler til hus og have fra bl.a. Alexander Rose, Divani by Ditre og Kok Maison. Besøg Manilla-Husets 1.000 m2 store showroom i Egå ved Aarhus, og gå på opdagelse i udvalget af møbler, der indbefatter alt fra lænestole og sofaborde til lamper, tæpper, puder og brugskunst.

 

Sika møbler

You must be logged in to post a comment.